Lille slide

Brugervejledning

Du kan downloade brugervejledning i PDF ved at trykke her.

Adgang til stilladset

Stilladset må kun befærdes af brugeren, når der findes grønt ibrugtagningsskilt ved opgangen. Mangler skiltet eller viser det rødt, er adgang til eller brug af stilladset forbudt.

Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter og som samtidig skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal som hovedregel have separate opgangsfelter med trapper.

Anvendelse af stilladset

  • Stilladset må ikke anvendes til anden brug end det er opstillet til. Hvad stilladset kan anvendes til fremgår af det grønne ibrugtagningsskilt ved opgangen.
  • Materialer, murbrokker, affald m.m. må ikke kastes ned på stilladset. Der må ikke saves, bores eller bankes i materialet.
  • Syrer eller baser, som kan angribe træ, finér eller metal må ikke anvendes, jf. stilladssektionens standardlejevilkår.

Færdsel på stilladset

Stilladset må kun befærdes gående. Løb bør ikke finde sted. På stilladser må der ikke hoppes ned på dækkene fra et højere liggende niveau, fx et tag eller vindue, heller ikke mellem konsoldæk og hoveddæk. Al færdsel skal foregå roligt og behersket.

Transport på stilladset

Vandret transport på stilladset, skal foregå ved at materialerne bæres. Anvendelse af rullende transportmateriel (trillebør, sækkevogn o. lign. ) kan medføre skade på stilladsdækkene, og må kun ske såfremt stilladset er beregnet hertil.

Lodret materialetransport foretages med de på stilladset monterede hejseanordninger. Håndhejs må kun betjenes manuelt og kun af en person. El-hejs må kun belastes med den på hejsets angivne belastning. Lasten skal hejses/fires lodret og må ikke væltes eller skubbes ud over kanten, så der opstår pludselige belastninger. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved op- og nedhejsning og byrden skal altid være sikret mod afhægtning.

Ved materiale- og personhejs henvises til særskilte brugsanvisninger for disse.

Belastning af stilladset

Ved opgangen viser ibrugtagningsskiltet, hvilken anvendelse stilladset er bygget til, og hvilken maksimale belastning dækkene er beregnet til. Kun et af dæklagene må belastes 100 % og yderligere kun et dæklag med 50 % samtidig. Større belastninger af stilladset må ikke forekomme, medmindre der foreligger særskilte beregninger af stilladset.

Skema
Bemærk, at belastningerne både indeholder materialer og mandskab

Betegnelser:

Klasse 1, 2 – Let facadestillads – anvendes normalt kun til inspektion.

Klasse 3 – Let facadestillads – anvendes til inspektion og arbejder, hvor der kun oplagres materialer til brug for det aktuelle arbejde.

Klasse 4, 5 – Svært stålstillads – anvendes til murer-, puds,- og betonarbejder.

Klasse 6 – Svært stålstillads – anvendes hvor der kræves oplagret større og tungere materialemængder.

Rev. 11/ 2007

Eftersyn af stilladset

Det er lejeren, der i lejeperioden er ansvarlig for eftersyn af stilladset. Hvor ofte stilladset skal efterses afhænger af aktiviteten på stilladset og vejrliget. Som tommelfingerregel bør der foretages et komplet eftersyn hver anden uge. Eftersynet skal foretages af stilladskyndigt personale.

Ved eftersyn bør stilladset som minimum gennemgås for følgende punkter:

  • Synlige skader
  • Løse fastgørelser/konsoller
  • Utilsigtede ændringer

Skader på stilladset

Ved utilsigtede ændringer og større beskadigelser, fx ved påkørsel eller mishandling/hærværk, skal stilladset straks forlades. Det er vigtigt at dette gøres roligt og behersket, så eventuelle skader ikke forværres. Stilladset afspærres og risikoområder omkring stilladset afspærres, hvis der er fare for sammenbrud og væltning af stilladset.

Ændringer i stilladset

Brugeren må ikke ændre i stilladset. Det er forbundet med livsfare at ukyndige afmonterer dele af, eller ændre stilladset.

Ændrede forhold

Såfremt ændringer i bygningsdele vurderes at have indflydelse på stilladset stabilitet eller brugbarhed, drøftes dette i god tid med stilladsopstilleren, så de nødvendige forholdsregler kan træffes. Dette kan fx være aktuelt, hvor der sker ændringer i afstanden mellem bygningsdel og stillads eller hvor styrken i stilladsets fastgørelsespunkter svækkes.

Hvis der konstateres skader eller utilsigtede ændringer af stilladset, der har betydning for sikkerheden, skal stilladset straks forlades og afspærres.

Stilladsopstilleren tilkaldes for at bringe stilladset i orden. 

Renholdelse af stilladset

Løbende under brugen skal stilladset holdes rent og ryddeligt. Renholdelse sker bedst ved fejning eller spuling. I tørre perioder kan støvsugning anvendes.

Efter brug skal stilladset rengøres af lejeren inden demontage jf. Stilladssektionens standardlejevilkår.

Ansvar

Det er lejerens ansvar at brugerne overholder denne brugervejledning og gældende regler og påbud fra offentlige myndigheder.

 

Du kan downloade brugervejledning i PDF ved at trykke her.